Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstarten er vigtig

Forældresamarbejdet er i fokus så opstarten bliver så god som mulig for barnet

Primærpædagogen vil i så vid en udstrækning det er muligt, være i nærheden af og skabe tæt tilknytning til dit barn. Samarbejdet mellem dig og os bygger på tillid og en forventningsafstemning, hvor alle parter bliver hørt. I indkaldes til en opstartssamtale inden jeres barn starter i børnehaven, her snakker vi for eksempel om behov, ønsker, om middagssøvn, ble forbrug og sut. 6 måneder efter opstarten indkaldes I igen til en samtale, hvor trivslen er i højsædet.

De første par dage i børnehaven er du som forældre meget velkommen til at være med, hvis behovet er tilstede.

Afleveringen og morgenstunden er vigtig for såvel barn som forældre. Det er pædagogen som åbner børnehaven, som vinker med jeres barn fra vinkevinduet i køkken alrummet, hvis det ønskes. Dit barn kan naturligvis også afleveres på Dragehulen – og så siges der farvel derned fra.

Personalegruppen åbner på skift så dit barn lærer hurtigt hele personale gruppen at kende og får skabt trygge relationer til alle voksne.

Rutiner gir tryghed og forudsigelighed

Rutinerne i vores hverdag skaber genkendelighed og tryghed for barnet.
Dagligdagen er med sine faste holdepunkter som for eksempel samling, faste sidde pladser til frokost og frugt måder der er medvirkende til at skabe forudsigelighed hos dit barn.

Primær voksne i børnehavelivet vil guide, hjælpe og støtte dit barn, så det lærer hverdagen at kende og stille og roligt får dannet relationer til de øvrige børn i børnehaven.
Trygheden i at kende dagens faste struktur gir`overskud til at dit barn kan indtage ny viden, har lyst og overskud til at blive udfordret og kontinuerligt stimuleres i alle dets facetter.

Sprog screening af alle børn

Sprog screeningen er obligatorisk for alle børn inden de er 3,2 år gamle.

Sprogpædagogen gennemfører screeningen og hvis der er brug for ekstra opmærksomhed her, udarbejdes der en handleplan, eventuelt med børnehavens talepædagog. Således arbejder vi struktureret med dit barns sprog så vi sikrer udvikling af.